Liv Vilde Christensen til VM i OCR

Nu er VM overstået og det er virkelig en mærkelig følelse at det jeg i så længe har set frem til er overstået. Jeg ville ønske jeg kunne gøre det om igen.

Da vi kom til USA var vejret godt. Men i fredags da jeg skulle løbe 3kilometer løbet vågnede vi til regnvejr og 5 grader. Jeg blev meget nervøs for om jeg kunne holde ordentlig fast og blev bange for ikke at klare den.

Min mor huskede mig på at jeg stadig er meget ung og at det skulle være en oplevelse. At man lærer noget ligemeget hvordan det går, og huskede mig på at jeg havde gjort alt arbejdet for at være klar, så nu skulle jeg bare nyde det.Nyde det, det gjorde jeg.

Det var så fedt at løbe til et VM og selvom nogle forhindringer drillede lidt, så kom jeg igennem alt med mit armbånd i behold.Jeg blev nummer 9 blandt alle mellem 13 og 19år, og var den eneste på 13år der gennemførte. Jeg var glad og fik mod på også at løbe 15 kilometeren om lørdagen.

Min længste løbetur inden VM havde været 8kilometer, så jeg havde ingen forventning om at klare mig igennem 15kilometer med over 1000 højdemeter og over 40 forhindringer.Men jeg havde det virkelig sjovt. Jeg klarede næsten alle forhindringer i første forsøg og jeg kunne se på andre folk at de var meget mere pressede end mig.

Jeg var så vanvittig glad og stolt da jeg kom i mål med mit armbånd og havde gennemført sådan et vildt løb. Da jeg bagefter stod og heppede nogle andre danskere i mål, kom fremmede folk og lykønskede mig.

Det viste sig at jeg var blevet nummer 3 blandt alle mellem 13 og 17år. Det er stadigvæk rigtig svært at forstå rigtigt.