Everst Base Camp trek - Januar 2026


Om turen
Denne krævende vandrerute tager dig gennem det betagende sherpa-landskab, hvor du passerer charmerende landsbyer, farvestrålende mani-sten og fredfyldte buddhistiske klostre. Undervejs bliver du belønnet med spektakulære panoramaudsigter over nogle af verdens højeste bjerge – blandt andet Mt. Everest, Lhotse, Nuptse, Ama Dablam, Makalu og Cho Oyu.


Dato:
d. 4/1-26 = dag 0
d. 18/1-26 = dag 14
Man er velkommen til at ankomme før dag 0 og at blive efter dag 14.


Dagsprogram:
Dag 0: Overnatning på Hotel Shanker, Thamel, Kathmandu
___
1. dag: Fly til Lukla - Trek til Phakding
2. dag: Trek Phakding – Namche Bazaar
3. dag: Namche Bazaar - Hviledag
4. dag: Trek Namche Bazaar - Tengboche
5. dag: Trek Tengboche - Dingboche
6. dag: Dingboche - Hviledag
7. dag: Trek Dingboche - Lobuche
8. dag: Trek Lobuche - Gorak shep - Everest Camp - Gorak Shep
9. dag: Trek Gorak Shep - Kala Pattar(solopgang over Mt Everest) - Pheriche
10. dag: Trek Pheriche - Phortse
11. dag: Trek Phortse - Namche Bazaar
12. dag: Trek Namche Bazaar - Lukla
13. dag: Fly Lukla - Kathmandu
___
Dag 14: Overnatning på Hotel Shanker, Thamel, Kathmandu


Overnatninger:
2 overnatning på lokalt hotel
12 overnatninger i forskellige tehuse undervejs på trekket
Overalt i Nepals bjerge ligger tehuse "teahouses". Det var - og er steder, hvor bærere, rejsende og handelsfolk boede og spiste under meget simple vilkår. I dag er mange tehuse blevet renoveret, og standarden er blevet højere. Men det er stadig simpel indkvartering og ikke luksus.

Indkvartering er i twinrooms og der er fælles toiletforhold.


Pakkeliste
• US Dollars til visumgebyr
• Dagsrygsæk
• Lange trekkingbukser (gerne vindtætte)
• T-shirts og langærmet trøje
• Trekkingstøvler
• Let håndklæde*
• Toiletsager
• Fodtøj til camp (fx sandaler)
• Vind- og vandtæt jakke
• Dunjakke* ***
• Uldsokker*

• Handsker* (evt et par tynde samt et par tykke)
• Uldundertøj
• Let lommelygte/pandelygte
• Solbriller
• Solcreme (inkluderet i pakken)
• Medicin (paracetamol, ipren, diarre-stillende og  evt. Diamox/højdesygepiller**)
• Sovepose* ***ned til mellem -20 til -30 grader (til de højeste nætter)
• 2l i drikkekapacitet*
• Vandtætte pakkeposer

*Kan købes billigt i Kathmandu

** Kan købes virkelig billigt på apoteker i Kathmandu, som findes overalt

***Leje er inklusiv i prisen
Max 15 kg bagage medbringes på bjerget af hensyn til bærerne.

 

Things to say:
⁃ Vi flyver fra Kathmandu mod Lukla i bjergene med et flyselskab, som optræder på Eu’s blacklist. Der er nemlig ikke andre løsninger. Men det betyder, at du mister retten til at få omlagt rejsen eller refunderet billetterne som følge af, at det givne luftfartsselskab optræder på listen. Vi anbefaler, at du undersøger din forsikringer i forhold til eventuelle begrænsninger i deres dækning.
• Husk at medbringe en kopi af dit pas til trekkingtilladelsen, som vores guide sørger for at købe.
• Du skal have et udprintet bevis for, at du er dækket af en rejseforsikring. Dette skal du aflevere til vores guide, inden påbegyndelse af trekket.
⁃ Der bliver koldt i bjergene om natten og jo højere vi kommer op, jo koldere kan det blive. Men med god forberedelse så går al ting nemmere. Om aftenen smyger vi sammen om pejsen i te-husene og får noget varmt at drikke. Her kan dine drikkedunke fyldes med varmt vand, som du kan tage med ned i soveposen. Tenderer du særligt til at fryse, så anskaf dig sokker og undertøj med varme i.

PRIS: 18.999 kr.

Prisen er inklusiv depositum på 1999 kr. (betales ved tilmelding)

Det er muligt at dele det fulde beløb op i 4 betalingsdele udover depositum.

PRISEN ER INKLUSIV
• Flybillet Kathmandu - Lukla t/r (inkl. bagage)
• Ankomsttransfer ved ankomst til hotel i Kathmandu 
• Overnatninger ifølge program
• 13 dages trekkingtur med engelsktalende expert guide samt bærere

• Morgenmad, frokost og aftensmad på alle trekkingdage

• Te og kaffe på trekkingturen

• Leje af dunsovepose og dunjakke (valgfrit - det er muligt at medbringe sit eget)

• Trekkingtilladelse og nationalparkgebyr
• Prisen inkluderer desuden dækning af guide og bæreres udgifter til overnatninger, måltider og forsikringer
• Dækning af rejsegarantifonden
• Ecooking solcremespakke bestående af Solbalm til læberne i spf50, 15 ml + Solstift spf50, solcreme til kroppen spf 30, 75ml + dagcreme parfumefri spf20, 15ml (værdi 600 kr.)
• Garmin hue (værdi 149 kr.)
• Kristina Extreme Running buff (værdi 69 kr.)

PRISEN ER EKSKLUSIV:
• Flybillet hjmeland - Kathmandu t/r
• Rejse- og afbestillingsforsikring
• Drikkepenge - I Nepal er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
• Drikkevarer udover te og kaffe

• Mad og drikke på Hotel Shanker
• Visum - Husk US Dollars til visumgebyr i lufthavn (15 dage = 30 USD, 30 dage = 50 USD, 90 dage = 125 USD)

 

Spørgsmålene:

Hvor koldt bliver der om aftenen og natten?

Det bliver koldt så snart solen går ned og skyggen rammer. Kristina oplevede minus 21 grader i sit værelse i +4500m højde ogdet er koldt. Det kræver en god sovepose, uldundertøj og at man går i seng med en eller to dunke med varmt vand.

Hverken Kristina eller hendes rejsemakker oplevede at fryse om natten i soveposen, men der skal fattes mod, hvis man vågner og skal op på toilet 🙂

Hvordan sover vi?

Vi sover i tea houses også kaldt lodges, hvor vi indkvarteres et nyt sted fra dag til dag (undtagen på hviledagene). Typisk sover vi sammen to og to på værelserne i separate senge. Nogle steder er der toiletter på værelset, men forvent at der er fælles toiletter på gangen.

Det er muligt at tage bad de fleste steder mod betaling. Det bliver igen mere og mere primitivt jo højere, vi kommer op og prisen stiger også.

Kan alle det der?

Alle kan være med på trekket, men for at give dig selv og gruppen den bedste oplevelse, anbefaler vi at være i nogenlunde form. Du skal gerne kunne trekke 3-4 timer i træk i din forberedelse i kuperet terræn. Vi trekker ikke hurtigt og der er rig mulighed for, at gruppen kan deles op i mindre grupper på dagsturene i forhold til tempo.

Men jo - alle kan være med. Tykke, tynde, høje, lave, unge, gamle. Eneste krav er et godt humør og en positiv indstilling til livet 🙂

Hvor stor er gruppen?

Der har været overvældende stor interesse for turen og der vil maksimalt være plads til 20 mennesker i gruppen. Det betyder

ikke, at I kommer til at gå 20 mennesker sammen, da det vil udfordre tempo og tålmodighed i løbet af trekkingdagen.

Dagsgrupperne bliver opdelt i forhold til, hvem der har lyst til at gå sammen, men også i høj grad af, hvem der passer niveaumæssigt sammen. Alt dette giver fuldstændig mening, når I er derude og vores sherpaer er eksperter i at føre grupper til Everest Base Camp.

Der er absolut ingen, som kommer til at gå alene (medmindre man ønsker for en stund at gå for sig selv).

Jeg vil mægtig gerne løbe det dersens maraton

Jaaaaa daaaa! Det vil vi gerne hjælpe med.

Everest Marathon er et af verdens hårdeste maratonløb og det kræver sit at løbe i +5000moh samt i det tekniske og bjergrige terræn. Du skal derfor være indstillet på, at det bliver monster-fedt, men også super-duper hårdt! Der vil være nogle krav fra vores side, hvis du er en af dem, som vælger at løbe maratonet, da vi skal sikre at sikkerheden er i top.

Maratonet vil starte lige før solen står op omkring kl. 7, så I har mest mulig dagslys indtil solen går ned omkring kl. 17.30. Nogle vil måske komme til at løbe den sidste del i mørke og her kræves en god pandelampe.

Minimumliste som du skal have med dig fra start:

  • Trailskoe
  • Rygsæk
  • Dunjakke
  • Folietæppe
  • GPS-ur med ruten downloadet (og du skal vide, hvordan man indlæser og følger ruten)
  • Fuldt opladet smartphone med ruten downloadet (skal fungere i offline-mode)
  • -Fuldt opladet pandelampe

Det kræves, at I som minimum løber sammen to og to. Denne tur handler bestemt ikke om at slå din nye personlige rekord (medmindre det er dit første maraton, så kommer du ikke til det alligevel) Gruppen vil her natuligt splittes, da maratonløberne skal overnatte i Namche og trekkerne på deres tur ned overnatter i Pheriche. Vi splitter også bærerne, så de iler afsted med løbernes oppakning og bærerne har 32 km fra startstregen til målstregenen, hvor løbere tilføjer 2x5 km på en ud- og hjemrute.

Lodget i Namche ved, at I ankommer i løbegrupperne og har værelse, mad og bad klar.

Som vi nærmer os turen, vil Kristina lave en speciel videosession med jer og gennemgå forberedelserne og selve strabadserne på dagen.