Lørdag d. 29. april blev DM i lang trail afviklet ved Julsø Ultra, og det hidtil stærkeste felt på både herre- og damesiden stod klar til battle. 

Danmarksmesterskaberne i lang trail

Startlinjen – fuld fokus

Kl. 9 afgår starten – jeg er mega tændt og klar på at komme i gang. Jeg placerer mig sammen med de to andre landsholdsatleter Laura Hulgaard og Mette Busch, og havde egentlig ventet at Bouchra(suveræn vinder af North Coast Ultra 53 km) og Anette Corydon(verdensmester i duathlon) ligeledes ville lægge hårdt ud, men de to sidstnævnte ser jeg overhovedet ikke i løbet af turen. Derimod trækker Laura godt fra start, og i mine forberedelser havde jeg accepteret at skulle slippe et par løbere i starten, da jeg mere er sejtrækker-typen end hurtigløber-typen, men der var bare et eller andet i mig, der gjorde, at jeg fulgte med i et tempo på 4.35-5.15 de første mange kilometer. Også selvom det ret hurtigt stod klar, at benene var lidt småtunge, og jeg følte mig ikke flyvende og fuld af energi, som jeg har gjort til nogle af de andre konkurrencer, jeg har løbet her i foråret. Det syntes jeg jo var lidt træls, men ikke noget jeg dvælede ved, da jeg de sidste mange måneder netop har trænet fokuseret mod lige præcis dette løb, og et par halvslatne ben skulle i bestemt ikke stoppe mig. 

Danmarksmesterskaberne i trail

Vi ræser afsted

Laura falder tilbage efter 6-8 km, og Mette og jeg skiftes til at løbe i front. Jeg tænker egentlig, at Laura hænger på, men da vi ved 12,5 km når første depot, er hun ikke med. Indtil nu har vi ikke mødt de vilde højdemeter, men turen mod Knøsen og Himmelbjerget bringer hurtigt nogle gode op- og nedløb med sig og jeg trækker i front. Jeg har trænet en del ved Himmelbjergområdet, og da vi skal på toppen, kan jeg ikke lade være med at give god gas op og ned igen, og tænker lidt diva- og kækagtigt, at her må jeg da ryste Mette af, men hun hang på, og jeg tog mig selv i at tænke: “Det var lige godt s…..!” Herefter løb vi på mudrede traktorspor med små op- og nedstigninger, og her fik Mette lavet et hul på 2-400 meter. Jeg havde brugt mange kræfter på de første 22-23 km med høj puls, og jeg forsøgte at løbe på den mest energibesparende måde uden, hun skullerende helt fra mig. Lige inden 2. depot ved 27 km havde vi omkring 6-800 meter på et nedadgående asfaltstykke, hvor jeg gav fuld gas i et forsøg på at nå depotet nogenlunde samtidigt med Mette, og der var ca. 30 sek., som skilte os.

Danmarksmesterskaberne i lang trail

Perfekt depotbesøg

Jeg havde et nærmest perfekt depotbesøg, hvor min supporter, Asger stod klar med en ny vest med vand, energi og alutæppe(del af sikkerhedsudstyr), og jeg smed min gamle vest og havde telefonen(del af minimumsudstyr) i hånden. Jeg vil tro det tog max 15 sek., og her kan jeg fornemme at Mette blev hængende i meget længere tid. Og dermed forlader jeg 2. depot som første kvinde, der ellers ikke var en del af planen. Planen var, at jeg skulle til at indhente de andre løbere nu, men i det nye scenarie besluttede jeg mig for at sætte tempoet op alligevel. Jeg bildte mig selv ind: “Det er jo trods alt det, jeg kan her på den anden halvdel af løbet!” Mine ben var stadig ret trætte, men drømmen om at vinde overrulede det hele. 

Jeg vidste, der fulgte et forholdsvis langt fladt stykke, hvor mange i feltet er langt stærkere end mig, og på et tidspunkt kan jeg fornemme en løber bag ved mig, og jeg er overbevidst om, det er Bouchra. Men da løberen kommer nærmere, kan jeg se, det er en mand, og en lettelse rammer mig. På hele nordsiden og da Sindbjerg og resten af de grumme bakker rammer, kører jeg på autopilot. Jeg giver al den gas, jeg har og æder mig selv total. Det er så mega hårdt, og tankerne om jeg kan holde i mål, presser sig på, men jeg lytter ikke til dem. Jeg VIL vinde og jeg vil give mig alt, hvad jeg overhovedet har. Jeg har lidt problemer op ad de sidste bakker, men nedad har jeg fart på, og beroliger mig selv med, at de andre skal løbe rigtig stærkt for at hente mig. Da jeg når Silkeborg by, ved jeg, der kun er 2 km tilbage, og selvom jeg er ret sikker på, at ingen henter mig, sætter jeg slutspurten ind og rammer mål i tiden 5:16:20 som ny dansk mester og endda med 18 min ned til Mette, der kommer ind som nr. 2.

Jeg er virkelig glad for at blive dansk mester. Især med et skarpt felt bestående af Danmarks bedste trailløbere, og det betyder meget for mig at sætte streg under, at jeg ikke længere “blot” er Facebookløberen, der kan filme mens hun løber og få likes, men jeg er rent faktisk Danmarks bedste ultratrailløber!

Tusind tak til alle jer, som har fulgt med på Facebook og Instagram, til mine venner og familie samt mine sponsorer og samarbejdspartnere. Uden jer kunne dette projekt ikke have lykkedes. Tak. 

Særligt tak til min supporter, Asger som var sublim i depoterne. Tak til K og H for vejledning og støtte. 

Top 5 kvinder:

Kristina Schou Madsen, Kolding Motion, 5:16:20

Mette Busch, Blovstrød – Løverne, 5:34:28

Annette Corydon, SMT-Silkeborg, 5:36:16

Laura Hulgaard, Tejn IF, 5:44:15

Bouchra Eriken, Klub 100 Marathon Danmark, 5:44:34

Top 5 herrer:

Peter Bech, Silkeborg Orienteringsklub, 4:26:03

Christian Grøn Nørfelt, Blovstrød – Løverne, 4:29:45

David Stoltenborg, Silkeborg Orienteringsklub, 4:34:58 

Simon Grimstrup, Silkeborg Orienteringsklub, 4:39:35

Jonas Borsøe Christensen, Viborg Atletik og Motion

Den officielle video fra Julsø Ultra: