2022 – året der gik

Jeg fik fisme lige lyst til at kigge på, hvad 2022 egentlig er gået med og det er der kommet et lille skriv ud af:

Januar startede som fyr og flamme helt ude af komfortzonen, hvor jeg skød et samarbejde med det danske sportsundertøjsbrand Pure Lime igang. Shit manner – at stille sig op i undertøj foran kameraet krævede lidt mere mod end hvad jeg lige indledende havde tænkt.

Jeg værdsætter samarbejdet med Pure Lime på flere fronter og særligt det at vise, man godt kan være professionelt sportsudøver, selvom man ikke er skåret ud i lutter sixpacks. Det er et enormt vigtigt budskab for mig at få ud.

• 

• 

• 

• 

Februar skulle have været måneden for mit comeback på den internationale etapeløbsscene. Siden før Covid havde målet været at konkurrere ved det 230 km lange etapeløb i Lapland, Sverige, men få uger før afvikling måtte jeg sande, at jeg for anden gang på ét år, var skadet. 

Da jeg indså, at jeg fysisk ikke var i stand til at stille til start til Ice Ultra, tog jeg en spontan beslutning om at udskifte potentielle 30 minusgrader til plusgrader i stedet, og jeg valgte at koble af i Dubai hos et par af mine gode venner.

Det gjorde mig godt og det var også her, jeg fik tankerne og mindsettet tilbage. Det skabte baggrunden for et eksistentialistisk blogindlæg om det at være skadet som idrætsudøver – læs det her: https://krixrun.dk/blog/2022/02/15/eksistentialistiske_tanker/

• 

• 

Marts måned gik med genoptræning og nærmest daglige besøg hos min fysioterapeut ved KIF Kolding. Jeg var i fuld fokus på at komme tilbage stærkere og et led i dette blev at dykke mere på styrketræningsdelen i mit lokale fitnesscenter i Kolding, FitNu. 

April var måneden, hvor jeg besøgte Scott Sports international ved deres hovedkontor i Schweiz for første gang og mødte de andre atleter fra Europa. Det var en ret overvældende oplevelse at være blandt verdens topatleter inden for trail, bjergløb og skyrunning.

• 

• 

• 

I årets fjerde måned fik jeg også muligheden for at sætte mig ned på alle Parkens 37.506 sæder som en del af DR-programmet “Alle mod 1”. Det er nok noget af det vildeste og dummeste, jeg nogensinde har gjort, men til gengæld mangler jeg aldrig en icebreaker til at indlede en samtale igen. 

Du kan se indslaget her Alle mod 1 – Parken (spol 11 minutter ind)

• 

Juni stod jeg i spidsen som løbsleder på Royal Run i Kolding med et udsolgt motionsløb på 13.500 deltagere. Det var en vild oplevelse og det var noget helt særligt at få lov til at løbe med Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

I slutningen af juni tilbragte jeg også et par dage i træningslejr i Kroatien med min gode ven Mark Harber, som jeg mødte ved et etapeløb i Amazonas Jungle tilbage i 2016.

• 

• 

• 

• 

• 

I denne periode begyndte jeg også at vinde et par småløb igen i Danmark. 

I starten af juli begav jeg mig sammen med min bedste veninde Maibritt til Lake District, hvor målet var at gå Bob Graham. Det var lige optimistisk nok kun at have 3 dage til den lidt over 100 km lange tur med lidt over 8000 højdemeter i ret teknisk terræn, så vi kortere af men fik til gengæld mere fokus på hyggen. 

• 

• 

• 

• 

 

August gik med en herlig tur til Nürburgringen for at se motorløb samt en tur til Matterhorn for at deltage i bjergløb Matterhorn Ultraks på 50 km med Team Scott Sports International Athlete Team og det var også i denne måned, at det første afsnit af TV-programmet Korpset strøg over de danske skærme. 

En vild måned hvor jeg måtte tvinge mig selv til et par afslapningsdage for at komme ned i gear for at få det hele med.

I september besøgte jeg Aiosta i Italien sammen med en masse andre af Scott sports atleter fra hele verdenen og det var super spændende at møde verdensstjerner som Nino Schurter, Kate Courtner og freerider Jackie Passo og Efter et par indholdsrige dage tog jeg et smut til Venedig, da jeg var blevet inviteret til ONA Short Film Adventure Festival. Jeg har aldrig været i Venedig, men sikke et lækkert sted (knap så godt til at løbe!). 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Det var også i september, jeg for alvor indledte træningen frem mod årets store mål, Desert Ultra.

Oktober gik med super fokuseret træning med masser af tøj på og masser af kilometer i svedkabinen i min garage. Oktober var også måneden, hvor jeg på TV gennemførte Korpset og åbnede op for min historie. Jeg blev blæst omkuld af al den støtte og opbakning jeg fik, og det er stadig stort og ydmygt for mig at vide, jeg har været med til at give håb og inspirere derude. 

• 

• 

• 

Jeg sluttede måneden af med en lille træningsweekend sammen med Maibritt på vestkysten. 

Jeg indledte november med at tage på akklimatiseringstur til Dubai, hvor min træner bor. Formålet var at få varmechokket og vende min krop til de varmere grader samt at få trænet det sidste i sand, inden turen gik mod Namibias ørken. 

Årets helt store højdepunkt har været at deltage i Desert Ultra, hvor jeg opnåede mit mål om at få løbsrekorden tilbage til Danmark. Med sejren fulgte også en helt ny grad af forståelse af mig selv og hvad jeg er i stand til og ikke i stand til under ekstrem pressede forhold. Varme, terræn og sygdom. Løbet har udover det og bragt mig rigtig tæt på et par helt særlige mennesker i mit liv og det er jeg meget taknemmelig for. 

• 

• 

• 

• 

• 

Billeder fra Desert Ultra er taget af Trailbear Films

I december blev jeg offer for min egen dårlige planlægning, da jeg halvanden uge efter hjemkomst fra Namibia, var blevet hyret ind af Apollo Sport til at afvikle en løberejse på Fuerteventura. Jeg skulle på papiret være træt, men det viste sig, at det var jeg langt fra og de ca. 160 km på den uge i lækkert terræn og i selskab med herlige svenskere, strøg afsted. Heldigvis har jeg planlagt samme tur til marts halvanden uge efter, jeg vender hjem fra 2023s store mål: Ice Ultra. Hurra for superoptimisme og godt humør. 

• 

2022 har været et kanon år med modgang og medgang og selvom der er sket ting, jeg umiddelbart tænker, jeg godt kunne have været foruden, ja så har det jo alligevel bragt mig til der, hvor jeg er i dag. Og det vil jeg ikke bytte for noget.

Skål for et kommende herligt 2023, hvor der allerede er en masse spændende ting på tegnebrættet. Et af mine helt store satsninger bliver at stable motionsløbet Kolding Half på benene, som allerede helt fra start har fået kæmpe opbakning fra Koldings erhvervsliv.