Fra sofa til et bedre liv som løber
Jeg hedder Lars og er 54 år. Jeg løber, fordi jeg synes, det er fedt at bevæge mig, men også fordi det passer godt i min hverdag at løbe. Mit arbejde består i kontor- og lagerarbejde, og jeg har dyrket sport hele mit liv lige fra håndbold til løb. Men da jeg omkring 35 års alderen fik andre interesser og hobbyer, begyndte min vægt at ligge konstant på + 100 kg. Mit overskud til at bevæge mig blev mindre, mit arbejdsliv tog over og jeg gik ned med at stress dagen efter min 50års fødselsdagen i december.
Lægerne sagde, at du skal tabe dig og have mere bevægelse ind i din hverdag. Jeg prøvede og prøvede flere gange, men det blev aldrig til noget. I 2019 faldt jeg over en artikel om KristinaExtremeRunning, hvor man kunne få en personlig træner, og det har jeg så haft siden. Det er nu snart 2 år siden, at jeg fik Josephine som coach, og det har givet mig sådan en lyst til at træne igen, og det har jeg så gjort siden. For mig er det en naturlig ting i dag, at skulle træne hver dag efter nogle gode og overskuelige træningsprogrammer. Det der virker for mig, er hun kender mine mål, vi har en tæt dialog samt den sparring og forståelse, der er imellem os. Og ja det gør ondt de første 3 uger, men det er klart, når man går fra sofa til at begynde at bevæge sig, så skal det gøre ondt – men som min gamle fodboldtræner sagde, det skal løbes væk.

Træningstur på Bornholm

Lars i mål efter 60 km ultra løb
Det hele medførte, at jeg tilmeldte mig mit første løb i Kolding via Kristina, hvor man skulle gennemføre en rute på 7 km på smalle spor. Det var om aftenen, det var koldt og vådt og jeg skulle løb hele 3 omgange. Jeg havde aldrig prøvet noget så hårdt og fedt på sammen tid, og da jeg kom i mål som den sidste, var der stadigvæk smil og en glæde hos mig. Det var fedt at mærke, at alt det hårde slid i hverdagen, det gav bonus. Derudover var det fantastisk, at der var en, der løb ud til mig og hjalp mig igennem, det var så fedt.
Fjorten dage efter skulle jeg igen prøve kræfter med et løb men kun 14 km ved Vejle. Det gik meget bedre. Jeg vidste, hvad min krop kunne klare, og der havde jeg overskuddet til at hjælpe en anden igennem hendes løb. Det var så fedt se hende i mål – når jeg tænker tilbage på disse to forskellig opleverser, og hvor hurtigt man kan flytte sig både fysisk og mentalt, er det bare lykken og jeg har fået lysten til meget mere løb. Men også mentalt i min hverdag kan jeg mærke en forskel, da jeg kan magte mere og jeg har også fået mere overskud. Derudover ved jeg, hvor langt jeg kan presse mig selv.
Mit budskab er, at vi alle er ens, når man står i løbetøjet med hver sit mål og venskaber skabes på tværs af hinanden.
Tak fordi jeg måtte dele det med jer.
Lars